Skip to content

Fælles fredag – Kan du gætte hvem jeg er?

Haha sorry, man må gerne grine 😛 Min lille niece skal klædes ud som Barbapapa, så tænkte at jeg ville lave en matchende mani…Men min hånd er vist ikke rolig nok 😉

image

Skynd jer videre til de andre piger, er sikker på at de er mere vellykkede 🙂



Fælles fredag – Love is in the air

Neon og lidt hjerter 🙂

image



Fælles fredag – Noget om mig

Well…let’s get personal 😛

Noget som mange der møder mig nu ikke ved, er at jeg har lidt af angst og socialfobi siden jeg var meget ung. Jeg vil ikke kede jer med detaljer, men mere bruge indlægget til at fejre hvor langt jeg alligevel er kommet.
Ting der er ganske naturlige for andre, har krævet meget af mig…og der er stadig situationer hvor jeg synes det kan være svært 🙂

Da jeg var 18 år ville jeg aldrig have troet at jeg ville have et helt almindeligt godt job, eje min egen lejlighed, få kørekort, elske at gå i butikker, gå i biografen, være god til at tale i telefon med fremmede og ikke mindst det nyeste jeg har gjort: Nemlig at flyve helt til New York og sidde tæt sammen med andre mennesker i 8 timer 😉
Jeg er nemlig ikke bange for at flyet styrter ned, det er mere at være indespærret på så lidt plads med så mange mennesker, der kunne få mig til at gå i panik. Og derudover at være så langt væk hjemmefra i et fremmed land og skulle prøve så mange nye ting. For hvis der er en ting jeg ikke er god til, så er det at prøve nye ting og møde nye mennesker. Men det gik over alt forventning, så derfor er min mani med New York – min nyeste overvindelse 🙂

Ehm ja altså, lad os lige se bort fra tiltede bygninger og manglende stamp på spidsen af min pegefinger – til mit forsvar er det første gang at jeg har stampet mere end én negl 😛

image



Fælles fredag – Go to mani

Til daglig er det meget sjældent at jeg har andet på mine negle end én lak og så har jeg mine faser med forskellige typer lak.

Neon er dog altid et hit, så jeg har snydt lidt og valgt en lak jeg lagde i forgårs – så flere af jer har muligvis set den inde i Lakhovederne 😉

image

Men hvis jeg skulle vælge en yndlings “teknik” så er det en gradient, så jeg vil se om jeg kan få lavet en neon gradient i morgen. Jeg skal nemlig møde på arbejde kl.7 i morgen – noget jeg bestemt ikke er vant til 😛



Fælles fredag – Waterfall

Det var bedre i teorien end i virkeligheden 😉
Men tror jeg vil prøve en gang til senere.

Neon waterfall:
image



Fælles fredag – Naked

Så er jeg med igen, jeg har været syg af flere omgange i december og så er lak bare det sidste jeg tænker på. Eller dvs jeg har hygget mig med at købe dem, de er bare ikke kommet på neglene 😉

Jeg har et par nude/naked lakker, men jeg synes ikke rigtig at de klæder mig for tiden…(ellers er min yndlings Jazz fra Essie), så jeg har valgt White wedding fra Picture polish. Det må være det mest neutrale jeg har haft på neglene det sidste halve år 😛

Den krævede 3-4 tynde lag, men man kunne selvfølgelig starte med at lægge en hvid creme. Jeg foretrækker den nu bare alene, så ser det ikke…hårdt ud. Giver det mening? 🙂 Jeg har heller ikke noget i mod at man kan ane neglen under.

image

image



Fælles fredag – Grønne fingre

Jeg ligger syg, så det blev til noget hurtigt – inspirationen til juletræet er naturligvis tyvstjålet fra nettet, men det var fristende nemt 😛

image